Hattingbladet

LÆS NEDENSTÅENDE LEJEVILKÅR GRUNDIGT

FORSAMLINGSHUSET SKAL AFLEVERES I SAMME STAND, SOM DET MODTAGES.

Inden du læser videre…

Forsamlingshuset udlejes IKKE til ungdomsfester, efterskole- og elevfester eller sidste skoledag. Såfremt bestyrelsen bliver gjort opmærksom på at disse fester foregår, kan lejemålet opsiges med omgående virkning fra bestyrelsens side. Lejemålet skal herefter straks rengøres og forlades. 

Priser

Huset kan lejes en enkelt hverdag, 2 hverdage eller en hel weekend.
Som udgangspunkt kan huset ikke lejes for en enkelt dag fredag, lørdag og søndag.

Weekendudlejning (hele huset):

  1. Fredag kl. 12.00 – søndag kl. 12.00. Pris 3.500 kr. + 1.500 kr. i depositum.
  2. Fredag kl. 12.00 – søndag kl. 14.00. Pris 3.800 kr. + 1.500 kr. i depositum.
  3. Fredag kl. 12.00 – søndag kl. 17.00. Pris 4.000 kr. + 1.500 kr. i depositum.

Hverdagsudlejning:

  1. Hele huset (mandag til torsdag) kl. 17.00 – 23.00 Pris 1.800 kr. + 500 kr. i depositum.
  2. Lille sal (mandag til torsdag) uden køkken ca. 2 timer Pris 500 kr.
  3. Huset kan også lejes for 2 døgn (mandag til torsdag). Her gælder samme priser som
    ved weekendudlejning.

Alle priser er inkl. el, vand, varme og alm. rengøring.

Forsamlingshuset afleveres jf. punkterne i lejekontrakten, hvorefter depositum tilbagebetales i
løbet af 7 hverdage.
Er der andre ønsker til leje af huset, forhør nærmere, ved Lena Schandorff.

Ikrafttræden

Udlejning af Hatting Forsamlingshus sker online via hattingbladet.dk

Kontaktperson: Lene Schandorff træffes på 20 68 72 68 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  E-mails besvares inden for 14 dage samt SMS inden for 2-3 dage.

Når onlinebooking er gennemført og du har modtaget en endelig bekræftelse på lejemålet fra Hatting Borgerforening (Lena Schandorff), bedes lejen indbetales i løbet af 2 hverdage.
Lejen indbetales på reg.nr. 1551 konto nr. 4789247072 med dit navn som reference.

Du har således først en endelig aftale om leje af forsamlingshuset, når du har modtaget en bekræftelse OG lejen er indbetalt. Undlad venligst at indbetale beløbet før du har modtaget
en bekræftelse på lejemålet.

Når aftalen er indgået, kan du se din reservation i booking-kalenderen på hjemmesiden, hvor dit reservationsnummer vil være anført.

Faciliteter

Lejemålet omfatter Hatting Forsamlingshus med lille og stor sal samt adgang til brug af anretter køkken, forgang og toiletter.

Bortset fra parkering af biler omfatter lejemålet IKKE området omkring forsamlingshuset.
Dette bedes respekteret af hensyn til vores naboer. Ophold udenfor er således kun tilladt i forbindelse med ankomst / afgang samt til kortere ophold ifm. rygning eller lidt frisk luft.
I den store sal er der plads til 120 personer
I den lille sal er der plads til 30 personer.
Bordenes størrelse er 83 x 176 cm og der kan sidde 6 personer ved hvert bord.
Der er stole til 150 personer samt service til 120 personer.
Alt inventar (køleskabe, bar, billeder, fryser m.m.) må Ikke flyttes.

Æresport

Det er tilladt at sætte æresport op. Lejer skal selv stå for dette, og der må kun benyttes reb. Der er kroge til at hænge rebet op i.

Rengøring og oprydning du selv skal stå for efter endt leje

  • Bordene skal tørres af og være HELT tørre inden de stables på vognen.
  • Stolene skal stables m/20 stk. pr. vogn og alle vogne køres tilbage i rummet bag den store sal.
  • Gulvene skal fejes/moppes. HUSK: gulvmopperne i baglokalet må ikke gøres våde!!
  • Spildt mad eller drikkevarer skal tørres op – evt. vaskes af - KUN MED VARMT VAND.  
    Trægulvene tåler ikke alle sæbetyper og de må derfor IKKE vaskes med andet end en hårdt opvredet klud.
  • Ovne inkl. plader rengøres. 
  • Opvaskemaskinen tømmes for vand og sien tømmes for skidt.
  • Der ryddes op uden for forsamlingshuset. 
  • Toiletter rengøres og alt affald fjernes.
  • Affald skal i klare plastsække og kommes i containerne i gården.

Hvilken rengøring er inkluderet i lejen?

Lejen omfatter en almindelig/normal rengøring. Det betyder, at vores rengøringsfirma gør følgende uden ekstra beregning:

  • Vasker alle gulve én gang. (Hvis der skal mere til, koster det ekstra)
  • Rengør alle overflader på toiletterne. (Alt affald skal være fjernet)
  • Rengør alle overflader i køkkenet. (Madrester og lign. skal være fjernet)
  • Tømmer de væghængte askebægre.

Ekstra rengøring priser

Såfremt det er nødvendigt med ekstra rengøring / oprydning / flere gulvvask ud over normal basisrengøring, opkræves lejer for dette efterfølgende på timebasis jf. takster fra vores eksterne rengøringsfirma. Priserne er også oplyst i forsamlingshuset.

- Manglende rengøring af ovne og plader: 500 kr.
- Manglende rengøring ved toiletter (opkast mv.) Pris 375 kr.pr. påbegyndt time.
- Affald ikke fjernet eller forkert sorteret (flaskecontainer): Pris 500 kr.
- Ekstra gulvvask Pris 375 kr.pr. påbegyndt time.
- Øvrig ekstra/nødvendig rengøring  Pris 375 kr.pr. påbegyndt time.

Aflevering

Forsamlingshuset afleveres jf. punkterne i denne kontrakt, hvorefter depositum tilbagebetales i løbet af 7 hverdage.

Medbring selv

Til toiletterne:

Toiletpapir
Håndklæder
Sæbe

Til køkkenet:

Viskestykker
Karklude
Affaldssække (klare)
Proptrækker
Emballage til madrester
Stanniol

Bagepapir
Køkkenrulle
Specielle knive

Til rengøring:

Opvaskemiddel til alm. opvask.
Rengøringsmiddel
Gulvklude

Nøgle

Nøglen til Hatting Forsamlingshus afhentes og afleveres altid ved kassen i SuperBrugsen Hatting, Storegade 10, Hatting.
Nøglen afhentes ved lejemålets begyndelse og afleveres når lejemålet slutter.
Ved leje på en hverdag, afleveres nøglen næste formiddag inden kl. 12. Nøglen må IKKE blot afleveres i postkassen.
Lejer skal forvente en ekstra-regning på 500kr., hvis bestyrelsen skal hente nøglen for at næste lejer kan komme ind i huset.

Skader/mangler

Lejer erstatter alle skader og mangler efter endt lejeperiode. Evt. ødelagt service og glas bedes meddelt, så vi kan sørge for at fylde op - det er rarest for den næste, som skal leje forsamlingshuset.

Opsigelse

Hvis lejemålet opsiges 3 mdr. før lejemålets begyndelse, returneres lejen og depositummet. Opsiges lejemålet med kortere varsel returneres KUN depositum. Lejen returneres ikke.

Fejl og mangler ved lejemålets start

Hvis lejer oplever fejl og mangler ved lejemålets start og opstår der tekniske problemer i lejeperioden, kan lejer kontakte Brian Henriksen på telefon 22 73 33 42.